Alkoholstyrke

oprettet d.

Alkoholstyrke

Fadstyrke
Det meste ny destillat bliver hældt på fade ved en alkoholstyrke på 63,5% eller derover. Efter 3 eller flere år på fad har alkoholstyrken ændret sig, og det er individuelt fra fad til fad hvilken styrke det er endt på. Visse steder i USA sker det, at alkoholprocenten stiger, hvis fadet ligger et varmt sted. Men som regel falder alkoholstyrken lige så langsomt med tiden.

Hvis en whisky er tappet ved fadstyrke, kan den være tappet ved alt mellem 40% og 70%+. De fleste ligger dog imellem 46% og 60%. For at en whisky er fadstyrke må der ikke tilsættes vand mellem det bliver hældt fra fadet og tappet på flaske. Fadstyrke whisky er som regel kun filtreret groft for at få grove urenheder fjernet. Det er en del af charmen ved det.

 

46% unchillfilltered

Efter det kommer 46% som er den styrke der som regel tappes ved når whiskyen ikke er kølefiltreret (unchillfilltered) og samtidigt vandet ned.

Kølefiltrering er noget man gør for at fjerne urenheder i whiskyen. Vel at mærke urenheder som er opløst i alkoholen, ved over 46%, men som gør whiskyen uklar og beskidt at se på, når de ikke længere er opløst. Urenhederne udgør omkring 1/3 af smagen. Så det har ikke kun æstetisk betydning

 

40% og 43%

De fleste såkaldt standardaftapninger laves ved 40% eller 43%. Og det er som regel dem man finder i supermarkedet.

40% er ved lov den laveste alkoholstyrke en whisky må have for at være en whisky. 43% var/er det man førhen kaldte eksport styrke.

Hvis whiskyen er produceret i Europa, skal den også være mindst 3 år, for at det må kaldes whisky.

De fleste whiskyer på 40-43% er vandet ned fra fadstyrke. En 12års whisky er som regel vandet ned fra et sted mellem 55% og 60% alkohol til 40% eller 43% samtidigt er den også blevet kølefiltreret.

Groft sagt er omkring halvdelen af smagen fjernet med kølefiltrering og nedvanding. Mens kun 1/3 eller ¼ af alkoholen er "væk". Der er dermed tit en højere alkohol til smag ratio i de nedvandede whiskyer.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar