Bladnoch1817

Bladnoch1817, sådan var et af mine passwords engang for længe siden. Nemt at huske på, destillerinavn – opstarts år, punktum. Så er der både store og små bokstaver samt tal. Det kan accepteres af de fleste websites(!). 

Bladnoch er, eller var, det sydligste destilleri i Skotland, og med en historie der går tilbage til 1817 så er der også lidt at fortælle om. Destilleriet praktiserede den for det skotske lowland så udbredte tripple destillering indtil 1930'erne hvor destilleriet gennemgik en af sine lukninger og ejerne solgte de tre destilleringskedler til det svenske Systembolaget. Systembolaget brugte de skotske destilleringskedler, eller stills som jeg plejer at kalde dem, til at lave en svensk whisky der hed noget med "Skibet". Det er de for længst stoppet med, og en eller flere af de tre stills befinder sig nu på museum i Sverige. Whiskyen svenskerne lavede på de gamle Bladnoch stills var vist ikke noget at råbe hurra for. Men det kan man vist også sige om den Danske Cloc whisky. Begge lande har heldigvis lært at lave whisky efterfølgende.

Men tilbage til Bladnoch, for efter nogen år uden stills og uden whisky blev destilleriet startet op igen, denne gang med den for Skotland mere almindelige dobbelt destillering. Og i starten var det med 2 stills, og sidenhen udvidet til at køre med 2x2 stills.

Destilleriet belv startet op igen i 1950'erne af et uafhængigt firma, og efter nogle ejerskifter bland andet til Inver house bliver destilleriet i 1983 købt af Bells.

Bells ejede udover Bladnoch også Inchgower og Blair Athol destillerierne i hhv. Speyside og Highland områderne.

I slutningen af 80'erne sker den vel nok største sammenlægning af spiritusvirksomheder nogensinde. Bells bliver en del af Diageo og dermed kommer Bladnoch under samme paraply som omkring 50 andre maltdestillerier. Det resulterer blandt andet i at Diageo udgiver den såkaldte Flora & Fauna serie. Hvor mange af de små mindre kendte destillerier i deres portfolio bliver repræsenteret med en aftapning hver. Bladnoch fik en 10års aftapning, som er en af mine favoritter i Flora Fauna serien.

Flora Fauna serien kører stadigvæk. Men uden Bladnoch. I 1993 blev destilleriet lukket. Diageo havde kun brug for et lowland destilleri. Og de havde tre at vælge imellem. Nemlig Bladnoch, Rosebank og Glenkinchie.

Bladnoch lå langt væk fra alting i Skotland -ude

Rosebank lå klemt inde i et industri- og boligkvarter, og med besværlig adgang osv. -ude

Glenkinchie, lå lige uden for Edinburgh og havde masser af plads.  Fik lov at fortsætte.

Rosebank skal jeg nok vende tilbage til en anden gang, i dag handler det om Bladnoch.

 

Efter Diageo havde lukket Bladnoch fjernede de det af udstyret de kunne bruge og solgte bygningerne til et par nordirske brødre med en klausul ind om at de ikke måtte bruge bygningerne til at destillere whisky. Brødrene ville omdanne destilleriet til ferieboliger. Det var i hvert fald planen. Men under ombygningerne må de lokale have opfordret brødrene til at genstarte destilleriet og i hvert fald den ene bror må have lyttet efter. For efter at have løbet Diageo på dørene et stykke tid fik de ændret i klausulen og fik dermed lov til at destillere 100.000 liter om året. Det er cirka 10% af produktionskapaciteten før Diageo lukkede destilleriet i 1993. De genstartede produktionen i december 2000 og derefter gik det slag i slag. Ferie boligerne blev droppet, og whiskysiden kom til at tage over 100%.

Destilleriet var på dette tidspunkt kun udstyret med 2 stills. Og det var begge gamle wash stills. De oprindelige spirit stills (som man bruger til anden destillering) var nemlig blev slidt op og fjernet. Det resterende udstyr var noget de havde fundet frem til forskellige steder, og som regel brugt (godt brugt!)

I denne periode købte brødrene ind af gamle fade fra de tidligere ejere, samt på det åbne marked. Det resulterede i et væld af aftapninger, først fra de købte fade, og efterfølgende også fra fade med deres eget destillat. Udover dette lavede de en del, for tiden, billige aftapninger af andre destillerier. Brødrene nød en hvis succes med destilleriet, og efter nogen år mente den ene bror at de skulle sælge destilleriet. Det var den anden bror ikke enig i. Og det endte i en retssag hvor dommen var at destilleriet skulle sælges. Køberen blev en Australsk mand ved navn David Prior. Han havde skabt en formue gennem Yoghurt. Han overtog destilleriet med alt hvad der var på ejendommen. Inklusive de fade de to Armstrong-brødre havde destilleret.

Destilleriet er gennemgået en større opdatering. Og er nu oppe på 4 stills igen. Markedsføringen er mere moderne og Bladnochs skæbne ser ud til at være sikret mange år frem i tiden.